PROGRAMINDLÆGUDSTILLINGHVEM ER VI?
  Søg
Bag scenen på Vejforum:
SAMMEN OM KLIMA OG MILJØ

Bag Vejforums omfattende program med sessioner og workshops står Vejforums faggruppe, der modtager og udvælger de faglige indlæg. Fokus er på nyhedsværdi og aktualitet", lyder budskabet fra faggruppens formand, Helle Liocouras Nielsen.

Af Michael Nørgaard

Årets tema for Vejforum rummer tidens vigtigste dagsorden, nemlig udfordringen med at få reduceret CO2-udslip og miljøbelastning fra transport og infrastruktur. Det er den brændende platform, der også overskyggede andre temaer ved årets Folketingsvalg.

"Temaet var ikke svært at vælge. Branchen har forstået budskabet, for jeg oplever, at temaet om miljø og klima er på dagsordenen alle steder, hvor vores målgrupper arbejder", siger formand for Vejforums faggruppe, afdelingsleder Helle Liocouras Nielsen, Vejdirektoratet.

"Miljø og klima er jo en dimension i rigtigt mange af vores aktiviteter, fra større og mindre nye vejanlæg til den udvikling, der sker indenfor afvandingssystemer, belægninger, og udstyr til intelligent håndtering af trafikken, og det er vigtigt, at vi som branche arbejder sammen om klima og miljø", siger Helle Liocouras Nielsen.

Mere nyhedsværdi og aktualitet
I de fleste sager er både offentlige og private samarbejdspartnere involverede, og på den måde matcher Vejforums brede deltagerkreds i høj grad hverdagen i sektoren.

"Faggruppens opgave er selvfølgelig at skabe et program, hvor man bliver fagligt inspireret og jeg håber at Vejforum også er medvirkende til, at deltagerne får nye kontakter, der kan hjælpe med viden og løsninger i hverdagen. Vi er utroligt glade for de mange fagfolk, der har indsendt gode og relevante forslag til sessioner og workshops. Uden dem intet Vejforum", lyder budskabet fra Helle Liocouras Nielsen.

Vi har I mange år været begunstiget af at modtage flere forslag end programmet kan rumme, så det ikke er alle foreslåede sessioner og workshops der kan få plads på konferencen.

"Jeg synes, at vi i de sidste år har haft succes med at skrue op for både nyhedsværdi og aktualitet på Vejforum. Æren går selvfølgelig til de gode indlæg fra fagfolkene, men vi har også komplementeret programmet med sessioner, hvor vi inviterer topaktuelle nationale og internationale oplægsholdere."

"Vi har også prøvet at sætte ledelsesudfordringerne på programmet og jeg synes alt i alt, at Faggruppen er blev mere proaktive, når vi skal sammensætte programmet", vurderer Helle Liocouras Nielsen.

"Udsynet er vigtigt og det er vigtigt, at fagfolkene orienterer sig bredt og afkoder de politiske strømninger", slutter Helle Liocouras Nielsen.

KONTAKT VEJFORUM
Sekretariatet
Organisationen
Sæt kryds i kalenderen!
Følg Vejforum!
Login
Email:
Kodeord:
Glemt kodeord?
Opret profil
VEJFORUM  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk