EU-direktiv om ekstern støj

- KONSEKVENSER FOR VEJSEKTOREN

---

Direktivet indebærer, at medlemslandene skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft inden 24 måneder. Direktivet pålægger medlemslandene at udpege kompetente myndigheder, der skal udarbejde støjkort og handlingsplaner samt inddrage offentligheden.

Støjdirektivets konsekvenser for vejsektoren

Støjdirektivets implementering vil uvægerligt medføre, at ekstern støj kommer mere i fokus i de kommende år. Det betyder øget aktivitet i vejsektoren, som bliver berørt i særlig grad, da vejtrafikken giver anledning til langt de fleste boliger, der er stærkt belastet med ekstern støj.

I overensstemmelse med direktivet skal implementeringen i dansk lovgivning ske senest i midten af 2004 og i midten af 2005 skal kompetente myndigheder være udpeget. De kompetente myndigheder skal udarbejde strategiske støjkort og handlingsplaner. Offentligheden skal inddrages i udarbejdelsen af handlingsplanerne. I første omgang skal der gennemføres kortlægning af vejstøj i den del af København, der har en sådan befolkningstæthed, at det kan betragtes som et byområde. Der skal også gennemføres kortlægning af alle større veje i hele landet, hvor der passerer mere end 6 mio. køretøjer om året (ca. 16.000 køretøjer pr. døgn). Denne kortlægning skal være tilendebragt i 2007. Fem år senere skal kortlægningen gentages og udvides til også at omfatte Århus, Aalborg og Odense samt veje i hele landet, hvor der passerer mere end 3 mio. køretøjer (ca. 8.000 køretøjer pr. døgn).

Som kompetente myndigheder på vejstøjområdet vil det være naturligt at udpege vejbestyrelserne. Der er dog endnu ikke taget beslutning herom, og der kunne tænkes andre modeller.

I direktivets formålsparagraf er anført, at der skal vedtages handlingsplaner, der er baseret på resultaterne af støjkortlægningen med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, når det er nødvendigt, og navnlig når eksponeringsgraden kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed. Ligeledes skal støjmiljøets kvalitet opretholdes, når denne er tilfredsstillende. Det er tillige anført, at direktivet har til formål at etablere en fælles fremgangsmåde for prioriteret forebyggelse og begrænsning af støjens skadelige virkninger.

Kravet om udarbejdelse af handlingsplaner på et prioriteret grundlag betyder, at de største støjproblemer skal bekæmpes først. De danske miljø- og trafikmyndigheder har allerede i en årrække arbejdet med projekter om bekæmpelse af støjen ved stærkt støjbelastede boliger, dvs. boliger belastet med 65 dB og derover. Udgangspunktet har været opfølgning af målsætningen i Trafik 2005 [2] om, at der i 2010 højst må være 50.000 boliger belastet med et støjniveau på over 65 dB. Miljøstyrelsen og Trafikministeriet igangsatte i 1997 i fællesskab et projekt med henblik på en sådan opfølgning. Der blev gennemført en række analyser, som i 1998 mundede ud i rapporten ”Begrænsning af trafikstøj” [3]. Arbejdet er blevet genoptaget og fortsætter samtidig med forberedelserne til implementering af direktivet.

Perspektiverne omkring vurdering og styring af ekstern støj i de kommende år spænder mellem to yderpunkter. Det ene yderpunkt er et scenarie, hvor kun direktivets mindstekrav opfyldes, og ingen udgiftskrævende handlingsplaner udarbejdes. Det andet yderpunkt er et ambitiøst scenarie, hvor de nye EU støjindikatorer indføres generelt med tilhørende grænseværdier for alle typer ekstern støj, og det gamle danske administrative grundlag moderniseres.

Uanset hvordan udviklingen kommer til at forme sig vil der blive behov for et godt datagrundlag med trafikfordelinger opdelt på døgnperioder for de enkelte veje og geografiske data for boligernes placering i forhold til trafikken.

Nattrafikken vil komme mere i fokus, da støjen fra nattrafikken skal kortlægges separat.

Det vil blive nødvendigt for vejsektoren at arbejde med en række nye begreber og problemområder:
 

Støjdirektivets indhold

Direktivet indeholder en række mindstekrav til medlemslandene, som skal opfyldes for implementering af direktivet. Det fremgår af formålsartiklen, at direktivet gælder for ekstern støj, som mennesker udsættes for navnlig i bebyggede områder, i offentlige parker eller andre stille områder i byområder, i stille områder på åbent land, nær skoler, hospitaler og andre støjfølsomme bygninger og områder.

Støjindikatorer og deres anvendelse

Medlemsstaterne skal anvende støjindikatorerne L_den og L_night til udarbejdelse og revision af strategiske støjkort. Dag-aften-nat værdien Lden er det A-vægtede gennemsnitlige lydniveau over døgnet med 5 dB aftentillæg og 10 dB nattillæg. Natværdien Lnight er det A-vægtede gennemsnitlige lydniveau om natten uden dB tillæg.

Indtil det bliver obligatorisk at anvende fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af L_den og L_night, kan de eksisterende nationale støjindikatorer og dertil knyttede data anvendes, men der skal omregnes til L_den og L_night. Disse data må højst være tre år gamle.

Senest tre år efter direktivets ikrafttræden skal medlemsstaterne sende Kommissionen oplysninger om alle relevante grænseværdier, der er i kraft eller under udarbejdelse, udtrykt som L_den og L_night og, hvor det er relevant, L_day og L_evening for vejstøj, jernbanestøj, flystøj omkring lufthavne og støj fra industrianlæg, sammen med en redegørelse for grænseværdiernes indførelse.

For en given vejtrafik vil en L_den beregning give højere tal end en L_{Aeq, 24h} beregning. Forskellen er 3,5 dB, hvilket er fundet både ved beregninger af gennemsnitlige trafikfordelinger og ved målinger på virkelig trafik.

Vurderingsmetoder

De fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af L_den og L_night fastlægges af Kommissionen. Medlemsstaterne kan, indtil disse metoder er vedtaget, anvende vurderingsmetoder, der tilpasses i henhold til direktivets bilag, og som er baseret på metoderne i deres egen lovgivning. De skal i så fald dokumentere, at disse metoder giver resultater, der svarer til dem, der opnås med metoderne, der er beskrevet i direktivets bilag.

Skadelige virkninger skal vurderes ved hjælp af de dosis/effekt-forhold, der fastlægges af Kommissionen. Dosis/effekt forhold svarende til L_den er anført i Kommissionens ”Position paper on dose response relationships between transportation noise and annoyance” [4].

De af Kommissionen fundne procenttal for stærkt støjgenerede afviger stærkt fra tallene, der anvendes i det danske administrative grundlag for vejtrafikken, jf. Vejdirektoratets publikation ”Støjhensyn ved nye vejanlæg” [5]. Det er dog endnu ikke undersøgt, om de anvendte begreber og spørgeteknikker er sammenlignelige.

Strategisk støjkortlægning

Handlingsplaner

Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder senest seks år efter direktivets ikrafttræden har udarbejdet handlingsplaner for steder nær større veje, hvor der passerer over 6 millioner køretøjer om året samt byområder med over 250 000 indbyggere. Planerne skal også tage sigte på at beskytte stille områder mod en forøgelse af støjen.

Foranstaltningerne i handlingsplanerne udvælges af de kompetente myndigheder, men bør navnlig tage sigte på prioriterede opgaver, der kan identificeres ved, at en relevant grænseværdi overskrides, eller efter andre kriterier, der vælges af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal sikre, at offentligheden høres om forslag til handlingsplaner, at den hurtigt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen og revisionen af handlingsplanerne, at resultaterne af denne deltagelse tages i betragtning, og at offentligheden informeres om de afgørelser, der træffes. Der skal gives rimelige tidsfrister, således at der er tilstrækkelig tid til hvert enkelt stadium i offentlighedens deltagelse.

Handlingsplaner skal mindst rumme følgende elementer:
 

Data, der skal sendes til Kommissionen

Kommissionen skal have tilsendt nogle generelle oplysninger om støjkortlægningerne og følgende oplysninger fra selve kortlægningen:

For byer og veje skal oplyses antal personer i intervallerne:

L_den = 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og > 75 dB

L_night = 50-54, 55-59, 60-64, 65-69 og > 70 dB

For byområder skal grafiske præsentationer have konturlinier mindst for 60, 65, 70 og 75 dB.

For veje skal angives samlet areal med L_den over henholdsvis 55, 65 og 75 dB samt antal boliger og personer i områderne, byområder medtaget. Konturlinierne for 55 og 65 dB skal være vist på et eller flere kort.

Kommissionen skal have tilsendt resuméer af handlingsplaner, som hver højst må fylde 10 sider.

Støjdirektivets implementering

Som tidligere nævnt skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 24 måneder efter direktivets ikrafttræden. Der skal tillige ske implementering svarende til mindstekravene på følgende områder:

• ansvarsområder
• støjindikatorer og deres anvendelse
• vurderingsmetoder
• strategisk støjkortlægning
• handlingsplaner
• oplysninger til offentligheden
• data, der skal sendes til Kommissionen

Tidsfrister for aktiviteter, der skal gennemføres, regnes fra den 25. juni 2002, hvor direktivet trådte i kraft:

Litteraturliste