Vejforums formål
Formålet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske, administrative og lovgivningsmæssige udvikling inden for vejområdet og dette områdes sammenhæng med hele transportsektoren.
Vejforum giver deltagerne information om den nyeste viden og teknologi inden for sektoren og skaber muligheder for networking.
Organistaionen
Formand for Repræsentantskabet: Roland Rasmussen, Kolding Kommune
Formand for Faggruppen: Frank Hagerup, Vejdirektoratet
Formand for Organisationsgruppen: Johan Sondrup Poulsen, Vejdirektoratet
Du kan se alle medlemmer af organisationen i listen til højre.
Vejforums målgruppe
Målgruppen er alle med tilknytning til vejsektoren i staten, kommunerne, den rådgivende sektor, hos entreprenørerne, leverandørerne, på uddannelsesinstitutionerne m.v.
Aktiviteter
Vejforum er en anvendelsesorienteret konference, der i høj grad fokuserer på det praktiske arbejde i vejsektoren – herunder gode råd og erfaringer om større og mindre tiltag på vejene.
Konferencen omfatter op mod 80 faglige indlæg og en række workshops med diskussioner og mulighed for udveksling af erfaringer inden for både det tekniske og organisatoriske område.
På Vejforum er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise den nyeste viden og teknologi frem.
Bag Vejforum står:
| » | Asfaltindustrien
| | » | Byplan, Vej og Trafik, IDA
| | » | Foreningen af Rådgivende Ingeniører
| | » | Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene
| | » | Kommunal Vejteknisk Forening
| | » | Teknik & Miljø
| | » | Trafik & Veje
| | » | Vejdirektoratet
| |